Det er ikke som sådan mængden af penge, der er problemet.

Den bankuro, der har plaget USA og Europa de seneste uger, handler i højere grad om følelser og frygt, om tillid og mistillid.

Mandag gik First Republic Bank under i det, der beskrives som det næststørste bankkollaps i amerikansk historie. Få uger tidligere led Silicon Valley Bank og Signatur Bank samme skæbne, og tre af de fire største bankkrak i USA nogensinde har nu fundet sted i år.

Ingen banker kan holde til, at indlånene forsvinder

Formueplejes aktiechef Otto Friedrichsen

Onsdag tog stormen omkring en anden mellemstor amerikansk bank Pacific Western Bank til, og nogle spår nu, at banken fra Californien kan blive den næste, der styrter i grus.

Alligevel taler flere eksperter om et inddæmmet problem og en afværget krise.

Men hvad er egentlig op og ned i sagen om den store bankuro, der ryster verdensøkonomien i øjeblikket?

Frygt

Der kan udpeges mange årsager til, at uroen rammer netop nu, men én forklaring er svær at komme udenom:

Frygt.

Da Silicon Valley Bank i marts gik under, skete det efter, at der var blevet trukket enorme summer ud af banken. Til sidst var der ikke nok penge til at holde banken rullende, men allerede inden da havde frygten for et bankkrak fået mange til at hæve deres opsparing i banken.

På engelsk kaldes fænomenet bank run, og mens der i gamle dage var en naturlig begrænsning på, hvor voldsomt et bank run kunne blive, fordi folk fysisk skulle stille sig i kø nede ved hæveautomaterne, har digitale værktøjer og netbanker fjernet den stopklods fuldstændig, fordi alle nu har deres egen hæveautomat på mobilen.

Silicon Valley Bank blev tømt for penge på rekordtid, og i kølvandet frygtede mange, at det samme kunne ske andre banker – og det gjorde det.

I USA var Signature Bank et andet oplagt eksempel, men også den stolte schweiziske storbank Credit Suisse bukkede under, da folk trak sine penge ud.

Senest er det First Republic Bank, der er blevet drænet af et bank run.

Banken var allerede udpeget som et muligt problembarn, og da banken i sidste uge meddelte, at der over de seneste måneder var blevet trukket indskud for over 100 milliarder dollars ud, gik situationen fra ondt til værre.

Mandag blev First Republic Bank overtaget af de amerikanske myndigheder, der kort efter solgte bankens aktiver til verdens største bank, JP Morgan.

Som den slags sker, udspillede dramaet sig hen over weekenden.

Tanken er, at man kan undgå den værste børspanik ved at afvikle nødlidende banker, mens det alligevel ikke er muligt at handle med aktier.

Problemet er bare, at verden ikke altid er helt så sort-hvid. Tirsdag og onsdag faldt en række mindre og mellemstore amerikanske banker således tungt på børsen.

- Aktieinvestorerne søger efter det næste offer: Hvem er det næste svage led af de her mellemstore amerikanske banker? Det er omdrejningspunktet for de markante kursudsving, vi har set, siger Formueplejes aktiechef Otto Friedrichsen om bankuroen, der også kan mærkes i Danmark.

Bank runs

Selvom myndighederne havde løst ét problem ved at få First Republic Bank solgt til JP Morgan, stod de stadig med to andre store udfordringer:

Den ene er, at bankdrift grundlæggende handler om tillid. Hvis man ikke har tillid til, at ens penge er sikre, når de står på en bankkonto, så er man mere tilbøjelig til at hæve dem, før det er for sent.

Bankreglerne i USA gør, at store banker er underlagt strammere krav end mindre, og det gør usikkerheden om lokale eller regionale banker større.

Den anden helt store udfordring er, at rentemiljøet har ændret sig meget på kort tid. Selvom at negative renter aldrig har været udbredt i store dele af verden, har der mange steder været tale om historiske lave indskudsrenter.

Nu har centralbanker verden over dog hævet renterne i et tempo, man aldrig har set før, og det betyder, at eksempelvis amerikanske statsobligationer er blevet en langt mere attraktiv måde at ”opbevare” sine penge på.

Statsobligationer er kort fortalt bare lån, man yder til staten, og som man får en aftalt rente for.

Uroen i USA går ikke ubemærket hen i Danmark

Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet

Men når renten på statsobligationer bliver højere end den rente, de fleste banker tilbyder sine kunder på indlån, kan det økonomisk give mening at kigge mod statsobligationerne, fordi de fleste vurderer det som ret usandsynligt, at den amerikanske stat pludselig ikke betaler af på sine lån.

- Når man kan placere sine penge til en højere rente, så vil mange trække deres indskud ud og placere dem i amerikanske statsobligationer eller i andre, større banker, hvor indlånene er mere sikrede, siger Otto Friedrichsen fra Formuepleje.

Det kan medføre bank runs mod små og mellemstore banker, der dermed risikerer at løbe tør for den olie, der holder hele maskinen kørende: kundernes indskudte penge.

Uro i Europa

Netop forskellen i de regler, som store amerikanske banker er underlagt, og så det regelsæt, som mindre og mellemstore banker skal spille efter, er noget, eksperter og investorer er opmærksomme på.

Eksempelvis kom Pacific Western Bank tirsdag og onsdag i fokus, da aktien faldt sammen i stor stil. Efterfølgende har bankens ledelse meddelt, at man undersøger muligheden for et salg.

Ifølge Mikael Olai Milhøj, der er chefstrateg hos Sterna Capital og tidligere har været chefanalytiker i Danske Bank, skyldes det, at kunderne havde trukket flere penge ud af banken fra Californien, end man havde regnet med.

Også den spanske storbank Banco Santander er dykket mere end 10 procent de seneste uger, fordi bankens regnskab afslørede et fald i kundernes indskud.

- Den her indlånsmobilitet – at man kan placere sine penge til en højere rente og samme sikkerhed uden for bankernes indlån – er også noget, man skal tage højde for i Europa. Men jeg vil sige, at for de store banker i både Europa og USA, så er der en anden regulering og sikkerhed i kølvandet på finanskrisen, siger Otto Friedrichsen.

Men det sagde eksperter også før, at Silicon Valley Bank krakkede, og før at First Republic Bank blev overtaget. Er det ikke en falsk sikkerhed?

- Der er stor forskel i reguleringen af de store banker i USA og så de mindre eller mellemstore. Det er også en del af årsagen til, at risikoen i de regionale banker i USA er en del højere, end hvis vi ser på de store banker. Det er en problemstilling, man skal forholde sig til og være ydmyg omkring, for ingen banker kan holde til, at indlånene forsvinder.

Danske fald

Også i Danmark er reglerne blevet strammet ind siden finanskrisen i 2000’erne.

Alligevel er både Danske Bank, Jyske Bank og Nordea faldet med mellem 6 og 7 procent på aktiemarkedet siden mandag eftermiddag.

Ifølge Nordnets investeringsøkonom Per Hansen handler det ikke mindst om uroen i USA.

- Uroen i USA går ikke ubemærket hen i Danmark. Selvom at der ikke er nogen direkte spill over, mellem hvad der sker i USA og i den danske økonomi, fik den fornyede uro alligevel danske bankaktier til at falde markant, skriver Per Hansen i en analyse onsdag.

For frygt stopper ikke nødvendigvis ved landegrænser, og uro i bankverden kan sagtens bevæge sig på tværs af Atlanten.

Eller sagt på en anden måde: Når der er kø ved hæveautomaterne i USA, koster det også penge i Danmark.