Vi har nok alle sammen prøvet det. At glemme et password.
Du kender frustrationen, når kombinationen af tal og bogstaver er pist væk fra hukommelsen, og du er frosset ude af for eksempel Netflix eller Spotify.
For en amerikansk mand ved navn Stefan Thomas når frustrationen nye højder.
Hans glemte password er nemlig mere end 1,5 millarder danske kroner værd.
For Stefan Thomas har glemt koden til sin virtuelle tegnebog, som indeholder 7.000 enheder af kryptovalutaen bitcoin.
De er i skrivende stund 230.000 danske kroner værd. Per styk.
Fra 10.000 til 40.000 dollars på tre måneder
Siden bitcoins gjorde deres indtog i 2009, har det været noget af en rutsjebanetur for værdien af de elektroniske mønter.
I perioder er kursen både steget - og faldet - helt ekstremt.
Siden oktober sidste år er kryptovalutaen gået fra at være omkring 10.000 dollars værd per styk til at være over 40.000 dollars værd per styk for knap en uge siden.
Det sidste svarer til omkring 245.000 danske kroner.
Ifølge Michel Avital, som er professor i digitalisering på Copenhagen Business School, er det umuligt at komme med et entydigt svar på, hvorfor værdien af bitcoin pludselig er stukket på himmelfart.
Nogle faktorer spiller dog med sikkerhed ind, siger han.
- Der sker rigtig mange investeringer i store mængder bitcoins lige nu, og fordi der ikke er særligt mange i omløb, stiger prisen markant, når interessen er der. Det er klassisk udbud og efterspørgsel.
Meget tyder også på, at et år med coronavirus har gjort folk usikre på, hvad de skal gøre med deres penge, siger Michel Avital.
På grund af lave renter får man ikke meget ud af at have sine penge stående i banken lige nu.
Samtidig er det svært at regne ud, hvad man eventuelt skal investere dem i, fordi mange virksomheder og brancher er i knæ på grund af svære vilkår som følge af coronapandemien.
Og derfor vælger nogle at kigge mod kryptovaluta som for eksempel bitcoin, mener Michel Avital.
- Folk har efterhånden fundet ud af, at bitcoin er kommet for at blive. Det er en risikabel ting at satse sine penge på, men som vi kan se lige nu, så kan værdien stige voldsomt på meget kort tid, så der er også meget at vinde, siger han.
Den 62 tegn lange kode er pist væk
Med de tårnhøje kurser her i starten af det nye år, er der formentlig champagnestemning hjemme i stuerne hos mange bitcoin-ejere verden over.
Men hos Stefan Thomas i San Francisco vender mundvigene nok ikke ligefrem opad.
De 7.000 aflåste bitcoins fik han for næsten 10 år siden som betaling for at lave en informationsvideo, der lettere ironisk handlede om kryptovaluta.
På det tidspunkt var en bitcoin kun et par dollars værd, og Stefan Thomas gemte sine coins i en såkaldt Ironkey, som bruges til at gemme vigtige dokumenter og koder.
Men koden skrev han på et stykke papir, som nu er væk.
Koden er nødvendig for at lave transaktioner med bitcoin, og der er strenge krav til sikkerhedsniveauet.
Derfor skal koden indeholde 62 tilfældige tal og bogstaver, som man næppe husker i hovedet - eller knækker natten over.
Chancen for at knække koden er mikroskopisk
Ifølge datafirmaet Chainalysis, som specialiserer sig i kryptovaluta, er Stefan Thomas langt fra den eneste, som sidder med en potentiel formue mellem hænder, som han ikke kan få adgang til.
Omkring 20 procent af alle bitcoins anslås at gemme sig på aflåste eller glemte konti.
De har lige nu en værdi på omkring 840 milliarder danske kroner.
Og selvom flere har spekuleret i, om man kan hacke sig vej ind i sin digitale pung, ser det ikke alt for godt ud for folk som Stefan Thomas.
Skulle man forsøge at knække koden, ville det kræve en hær af computere, som skulle gætte sig frem til det glemte password.
Og da mængden af kombinationer er astronomisk, ville det i bedste tilfælde være et projekt, som kom til at tage meget lang tid.
I værste fald vil det aldrig lykkedes.
Stefan Thomas kan dog krydse fingrene og håbe.
- Det kan sagtens være, at bitcoin ændrer form eller kommer til at se anderledes ud i fremtiden, men konceptet bitcoin - en uafhængig international valuta - kommer til at gøre sig gældende i meget lang tid, siger Michel Avitel.
Så hvis passwordet en dag skulle slå ned i Stefan Thomas som et lyn, kan han klynge sig til håbet om, at værdien af hans 7.000 bitcoins også er høj på det tidspunkt.
Author: Chad Fitzgerald
Last Updated: 1702749362
Views: 1029
Rating: 4.2 / 5 (100 voted)
Reviews: 85% of readers found this page helpful
Name: Chad Fitzgerald
Birthday: 2005-07-19
Address: 5449 Jill Ways Apt. 392, Juliahaven, GA 98617
Phone: +4331181762269013
Job: Sales Representative
Hobby: Telescope Building, Survival Skills, Role-Playing Games, Badminton, Photography, Scuba Diving, Poker
Introduction: My name is Chad Fitzgerald, I am a capable, rich, lively, Determined, expert, unguarded, Gifted person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.